Behandlinger

Effektiv massage tilrettelagt efter dine behov

Jeg tilbyder traditionel massage, hot-stone-massage, gravid-massage, baby-massage og stole-massage.

Massage lindrer smerter og afslapper kroppens muskulatur . Under en behandling anvender jeg tryk, varme, udspænding og bevægelse af muskler. Massage løsner op for musklerne, så affaldsstoffer fjernes med blodet, og musklerne igen kan slappe af. 

Massage kan også bruges som et pusterum i en stresset hverdag, hvor du plejer dig selv både fysisk og mentalt og får fornyet energi til hverdagen.

Hvis du kan nikke genkendende til, at din krop udsættes for én eller flere af nedenstående påvirkninger, kan det være en god idé at tale med en massør, som kan hjælpe dig med behandling.

  • Ensformigt arbejde ved skærm el. lign.
  • Overbelastning, tunge løft eller overtræning
  • hurtigt ukoordineret arbejde
  • hård udspænding
  • Stress og andre psykiske belastninger 
  • kulde og træk
  • maveproblemer eller menstruationssmerter

For mange er spændinger og smerte noget, vi delvis har vænnet os til. Efter et massageforløb vil du oftest opdage, at du igen kan bevæge dig ubesværet og uden smerter. 

Kan du ikke komme til klinikken, tilbyder jeg også massage i eget hjem. Behandlingen skal i så fald være af minimum en times varighed.